Politiet: Påsat brand i Lund

Politiet fastslår nu, at branden i den 41-årige dræbte Chanette Sørensens hus i Lund ved Horsens blev påsat.

Sydøstjyllands Politi kan tirsdag oplyse, at efterforskerne nu arbejder ud fra den tese, at ilden i den 41-årige Chanette Sørensens hus blev påsat.

Det fastslår kommunikationschef hos Sydøstjyllands Politi, Ulla Kaspersen.

- Der er lavet tekniske undersøgelser på stedet, der ret kraftigt indikerer, at ilden er blevet påsat, siger Ulla Kaspersen.

Hvem politiet har i kiggerten som gerningsmand, kan Ulla Kaspersen ikke sige noget om, af hensyn til den fremtidige efterforskning af sagen.

Familiefejde

Sagen om den nu afdøde Chanette Sørensen begyndte, da Chanette Sørensen døde i sin brors hus, efter huset under en familiefest var blevet beskudt af Chanettes 28-årige svigersøn.

Svigersønnen, Don Frederik Holm, blev af byretten i Horsens forleden idømt to og og tre måneders fængsel for skyderiet. Chanette Sørensens datter blev frikendt.

Der har tidligere været spekulationer om, hvorvidt branden i Chanette Søresens hus hænger sammen med familiefejden. Men det er der endnu ikke beviser for.