Politiet: Pas på tricktyve-trio

Tricktyve-trio på tour. To mænd og en kvinde af udenlandsk herkomst franarrer folk penge ved at skabe forvirring om køb, skriver Horsens Folkeblad

To gange i går tirsdag forsøgte trioen at narre penge fra folk, og det ene sted lykkedes det.

Det var på Sandbjerg Kræmmermarked på Gammelgårdsvej i Klakring ved Juelsminde. Her købte de varer for 100 kr. og betalte med 1000 kr. Efterfølgende fortrød de købet, og det lykkedes dem at skabe så meget forvirring omkring byttepenge og refundering af beløbet, at de kom derfra med 500 kr. mere, oplyser vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Sydøstjyllands Politi.

De tre kørte derfra i en mørkeblå MBW, og samme bil dukkede nogle timer senere på Rosenvold Strandcamping på Rosenvoldvej i Stouby. Samme trick, men denne gang ingen held for de tre.

Den er udenlandsk registreret med nummer NM S35 W.

- Det er en typisk fremgangsmåde for tricktyve, så vi opfordrer folk til at være opmærksomme, siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Sydøstjyllands Politi.

Tog gange i går forsøgte de at narre penge fra folk, og det ene sted lykkedes det. BMW'en, som de tre kørte i, er... http://t.co/XFO3ToRtM5

— Horsens Folkeblad (@hsfodk) June 24, 2015