Mandatsvig
1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller
2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.
Kilde: Retsinformation.dk
Mandag eftermiddag har Sydøstjyllands Politi udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at der bliver rejst tiltale mod en tidligere havnechef i forbindelse med den såkaldte ”Vejle Havn-sag”.
Tiltalen kommer efter længere tids efterforskning og omfatter 16 forhold til en værdi i omegnen af 21.500 kroner. Alle forhold vedrører overtrædelse af straffelovens § 280 nr. 1 mandatsvig.
Der er også undersøgt en række andre forhold, hvor der ikke er fundet grundlag til at rejse tiltale.
I forbindelse med sagen er der blevet talt om frås med skattekroner i millionklassen, men sagen er altså endt med at handle om meget mindre beløb.
Sagen kommer til at køre i Retten i Kolding med domsmænd og bevisførelse, da den tidligere havnechef nægter sig skyldig.
Det betyder også, at politiet ikke kan give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
Sigtelsen mod to personer opgivet
I pressemeddelelsen fremgår det også, at sigtelsen i mod to ansatte på havnen bliver opgivet. De har været sigtet for overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 1 underslæb, subsidiært § 280, nr. 1 mandatsvig og grov skattesvig.
Begrundelsen for at opgive sigtelsen skyldes, at der ikke er forventning om, at de ville blive fundet skyldige under en straffesag.