TV der bevæger dig

Politiet roser borgere for tips om indbrudstyve

Politiet roser folk i et område i Esbjerg. Deres tips førte til anholdelse af to indbrudstyve.

Deres hurtige reaktioner hjalp søndag politiet frem til tyveknægte.

Læs også Knallert med særlig lygteføring gik i politiets net

Søndag morgen hjalp aktive beboere i Esbjerg politiet, så de kunne få fat i to indbrudstyve, som var på tyvetogt efter blandt andet PH-lamper. 

Ved godt otte-tiden blev de set kravle over en altan til en stuelejlighed på Mølleparkvej, og kort tid efter blev de observeret på en knallert i området med en PH lampe i hånden.

Ved hjælp af beboernes hurtige meldinger til politiet, lykkedes det en tilkaldt patrulje at indkredse dem i området Solbærvej og Hindbærvej. Her anholdt de den ene tyv, da han kom ud fra en have. Lidt senere fandt de den anden, som gemte sig i et haveskur.

Vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, roser beboerne i området for så aktivt at have hjulpet politiet med informationer, som førte til anholdelserne.     

De to tyveknægte var bl.a. ude efter PH lamper.  Foto: Ritzau Scanpix

Der blev stjålet i alt syv PH lamper i området, de fem af dem blev fundet hos de to.

Brød ind hos 96-årig

De to er også mistænkt for tidligere på morgenen at have brudt ind i en villa på Hospitalsvej, hvor husets 96-årige beboer lå og sov, mens de rodede rundt i hans skuffer og skabe. Samtidigt havde de fjernet den rollator, som den ældre mand havde stående ved siden af sin seng, oplyser vagtchef Erik Lindholdt.  

De to er 21 og 22 år. De blev løsladt, efter at politiet havde afhørt dem. De er nu sigtet for villaindbrud.   

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden