Politiet roser fornuftige borgeres opførsel under stormen

Sydøstjyllands Politi roser borgerne for at have fulgt deres råd og anbefalinger. Det har været en medvirkende årsag til, at der ikke er sket flere skader på personer og materiel under stormen.

- Vi vil gerne takke alle de borgere, der har fulgt vores gode råd og anbefalinger. Det har været en medvirkende årsag til, at der ikke er sket flere skader på personer og materiel under stormen. Tak for det, siger politikommissær Merete Olesen fra Sydøstjyllands Politi, der også sender rosen ud på twitter.