TV der bevæger dig

Politiet rykker ikke ud hver gang alarmen lyder

02:07

En tyveri-alarm, der går og et opkald til politiet, er ikke ensbetydende med, at der automatisk er en patruljevogn undervejs.

Det forklarer vicepoliti-inspektør fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Klaus Arboe i dag til TV SYD efter en villa-ejer fra Kollund i fredags fortalte, hvordan politiet ikke kom, da hun ringede og meddelte, at der var gået en alarm i hendes hjem:

- Jeg forstår udmærket, at den pågældende hus-ejer kan have en forventning om, at politiet rykker ud, når alarmen går.

-  Vi kommer naturligvis, hvis anmelderen kan se, at der er ubudne gæster hos vedkommende selv eller for eksempel hos naboen, men ellers er vi nødt til at vurdere hvilken alarm, der er tale om.
 
Det betyder, at politiet rykker ud, hvis der er tale om en såkaldt verificeret automatisk indbrudsalarm, forklarer vicepolitiinspektøren.
 
- Hvis der er tale om andre alarmtyper, foretager vi en konkret vurdering fra gang til gang.

Tal fra SikkerhedsBranchen viser, at cirka halvdelen af alle alarm-opkald er falske. Størstedelen skyldes betjeningsfejl
 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden