Politiet: Sådan sikrer du dit hjem

Politiet vil på en række borgermøder give gode fif til, hvordan du kan undgå indbrud.

Politiet vil nu give polititræning i, hvordan du kan blive din egen sikkerhedsekspert.

- På den måde kan du måske slippe for at opleve indbrud i dit hjem og tyveri af den tablet, der indeholder familiebillederne, den smartphone, der gemmer alle dine kontaktpersoner eller de designermøbler, du lige havde fået råd til, lyder det i indbydelsen.

Borgermøderne afholdes fire steder i Varde kommune.

- Vi kommer ind på alle former for sikring. Vi giver også praktisk hjælp til tilmeldingen til Nabohjælp, hvis du har behov for det. Vi vil nemlig så gerne have, at du bruger fem minutter mere på sikring. Så ved vi også, at du måske kan undgå al den usikkerhed, det ubehag og de mange praktiske problemer, der følger med indbrud og tyveri, lyder det fra politiet.

 

Møderne afholdes

Torsdag den 15.01.15 kl. 19-21 i Kulturhuset i Ølgod.
Tirsdag den 20.01.15 kl. 19-21 i et mødelokale et Nørre Nebel
Fritidscenter.

Onsdag den 28.01.15 kl. 19-21 i et mødelokale i Helle Hallen.
Torsdag den 05.02.15 kl. 19-21 i kantinen i Blåvandshuk Idrætscenter.
Det er gratis og alle er velkomne.