TV der bevæger dig

Der kører flere narkobilister end spritbilister rundt på vejene

Julen nærmer sig, og så er det igen sæson for at blæse i alkometre og også narkometre. Foto: Arkiv

For et år siden var der flere sigtelser for spirituskørsel end narkokørsel. Nu er bøtten vendt. Politiet sigter nu flere med narko og medicin i blodet end alkohol.

Fredag aften er det J-dag og traditionen tro frigives den klassiske juleøl. Det betyder at masser af syd- og sønderjyder vil være i byen for at feste.

Derfor har politiet også travlt. De er ude for at fange dem, som sætter sig bag rettet med for meget alkohol i blodet. 

Men det er ikke alene på grund af julebryggen, at politiet får mere at lave, når de laver razziaer. Politiet tjekker også for narko og medicin.

Antallet af sigtelser for narko- og medicinkørsel er på kun et år steget med knapt 22 pct. i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Antallet af sigtelser for spirituskørsel er derimod faldet med mere end 13 pct.

På et år er der blevet rejst flere sigtelser for narko- og medicinkørsel end spirituskørsel i politikredsen.

Sigtelser i Syd- og Sønderjyllands Politikreds:

                                                                      1. halvår 2015                    1. halvår 2016                 +- i pct.

Spirituskørsel:                                     327                                            283                                         - 13,5

Narkotika- og medicinkørsel:    295                                            359                                         + 21,7
 

Hvorfor stiger narko- og medicinkørslen så voldsomt?  Fordi vi nu kan måle det, svarer den operative leder af Færdselspolitiet hos Syd- og sønderjyllands Politi, politikommissær Søren Knudsen.

-  Vi har fået narkometre i patruljebilerne på linie med de alkometre, vi har haft i mange år. Nu kan vi på stedet teste, når vi har mistanke om bilisten har narko eller medicin i blodet, og  derfor boomer tallet. så enkelt er det, siger politikommissæren. 

Nu kan vi på stedet teste, når vi har mistanke om bilisten har narko eller medicin i blodet, og  derfor boomer tallet. så enkelt er det

Søren Knudsen, politikommissær, Syd- og Sønderjyllands Politi

Har der i årevis kørt masser af narko- eller medicinpåvirkede bilister rundt, spørger han retorisk og svarer selv:- Det kan vi jo af gode grunde ikke vide, da vi først måler effektivt nu, men enhver kan jo tænke sit, svarer Søren Knudsen.

Politiets narkometer kan måle, hvilket stof bilisten måtte være påvirket af, altså om det er hash, kokain, amfetamin mv., eller om det er medicin. Hvis ja, tages der en blodprøve af bilisten.  

Så meget er en genstand:

  • Alm. pilsner 33 cl.
  • Hedvin 8 cl.
  • Rødvin 12 cl.
  • Du kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Du kan danse, drikke, kaffe, tage bad, trække frisk luft så tosset du vil. Det går ikke hurtigere af den grund.

Læs mere om spirituskørsel her 

Hvornår er du spiritusbilist?

  • Grænsen er 0.5 promille.
  • Så længe skal du vente med at køre efter festen:
  • En mand på 80 kg. forbrænder en genstand på ca. en time og 15 minutter.  Han drikker 14 genstande fra kl. 19-03. Næste morgen kører han efter rundstykker kl. 8. Der har han en promille på 0,93. Han er spritbilist.

Læs mere om spirituskørsel her 

Hvornår er du narko- eller medicinbilist?

  • Grænsen for at køre med narko eller medicin i kroppen er 0.
  • Det aktive stof i hash hedder THC. Det kan måles i blodet i mange timer eller flere dage efter det er røget. Det afhænger af styrken, mængden og hvor hyppigt, man ryger hash.
  • Hvis du kører med ulovlige euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis din spirituspromille var 1.21. Du vil miste kørekortet i tre år.

Læs mere om narko- og medicinkørsel her 

 

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App