Politiet stoppede tyv og havetraktor på vej mod Litauen

En politipatrulje stoppede natten til lørdag efter en længere biljagt en stjålet varebil og fandt en havetraktor i lasten.

Den stjålne varebil blev spottet af politiet lidt over kl. 01 i nat og blev først stoppet syd for Ribe efter en 45 minutter lang biljagt, da varebilen røg i grøften.

I varebilen var en 22-årig mand fra Litauen og i varerummet fandt politiet en havetraktor.

- Den 22-årige blev anholdt og vi efterlyser nu ejeren af den stjålne havetraktor, som meget tyder på var på vej til Liatuen, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Under flugten fra politiet var den 22-årige på et tidspunkt også ved at køre over på vadehavsøen Mandø - men måtte vende om.

Ikke færre end tre patruljevogne deltog i jagten på manden i varebienl, der er stjålet på Sjælland.

Manden fremstilles lørdag formiddag i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg. Han er sigtet for tyveri og for at bringe andres liv og førlighed i fare,

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.