Politiet: Store fester, mange mennesker - og nul ballade

Konfirmationer, store byfester, heste- og kræmmermarkeder. Det præger bededagsferien og giver ofte travle dage og nætter for ordensmagten. I år er meldingen hidtil fra politiet, at alt forløber både festligt og roligt.

Fest i By Nordborg, Tulipanfesten i Ribe og Korskro Hestemarked for blot at nævne nogle af bededagenes store arrangementer, der tiltrækker mange mennesker. Ofte betryder det også ekstra ballade og travlhed for politiet i nattelivet - men ikke i år. Sådan lyder meldingerne lørdag morgen samstemmende fra vagtchefrerne i de to lokale politikredse.

- Vi har kun oplevet ganske lidt uro og generelt har folk opført sig fint, så det er en fornøjelse at være politimand til disse arrangementer, siger vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.