Politiet: Tyve spekulerer i asyl

Politiet mistænker hviderussiske tyve for at søge asyl i Danmark kun for at stjæle. Det kan de gøre straffrit, fordi de bliver udvist, inden de kan blive dømt.

Midt- og Vestjyllands Politi har sporet tre tyve til asylcentret i Thyregod.

Antallet af asylansøgere fra Hviderusland er på tre år steget fra syv til 224.

- De ved godt, at de ikke har chance for at få asyl, men mens de venter på afgørelse om udvisning i et asylcenter, kan de begå tyverier. Det kan de gøre risikofrit, fordi de bliver sendt tilbage, inden de kan få en dom, siger vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard, Midt- og Vestjyllands Politi.

Butikker i byer omkring Thyregod er stærkt plaget af tyvene. Blandt andet i Brande.