Politiet undersøger natlig bilbrand i industrikvarter

Natten til torsdag udbrændte en personbil efterladt i vejkanten i et industrikvarter i Haderslev. Politiet betragter branden som påsat.

Branden blev anmeldt klokken 03.51 - og da brandmandskab fra Falck i Haderslev nåede frem, var bilen omspændt af flammer og næsten udbrændt.

quote

Den var efterladt uden nummerplader - og vraget er endnu for ophedet til, at vi kan tjekke stelnummer. 

Henrik Sønderskov, vagtchef Syd- og Sønderjyllands Politi,

Den brændende personbil stod i vejsiden på H.C. Østedsvej nær Niels Bohrsvej i et industriområde i den nordøstlige udkant af Haderslev. Der er tale om en mindre bil af mærket Toyota.

- Vi har endnu ingen anmeldelser om en stjålen bil - og heller ikke om anden kriminalitet, hvor den nu udbrændte bil kan være anvendt. Den var efterladt uden nummerplader - og vraget er endnu for ophedet til, at vi kan tjekke stelnummer. Vi hører gerne fra folk, der har set - eller ved - noget, siger vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, torsdag morgen til TV SYD. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.