Politiet: Vi kommer, når der er brug for det

Handelstandsforeningen i Ribe har i dag holdt møde med politiet. De er utilfredse med, at der ikke kommer en patrulje, hvis de fanger en tyv på fersk gerning. Men politiet mener, de kommer, når der er brug for det.

Butikkerne i Ribe mener, at politiet er for dårlige til at rykke ud, når de tager en butikstyv på fersk gerning. Men politiet kommer, når der er brug for det. Sådan lyder meldingen nu fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Der hvor vi ikke kommer er de helt ukomplicerede sager, hvor butiksindehaveren alene kan udfylde en blanket og sende anmeldelsen op til os, og hvor man har følt, at det her var uproblematisk, siger politiinspektør Kaj Nielsen til TV SYD.

Hør politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Kaj Nielsen, fortælle om politiets procedurer ved butikstyveri her (varighed: 1 minut og 9 sekunder):