TV der bevæger dig

Politibetjente måtte være cowboys

Det var bl.a. disse krabater, der i nat var på springtur på gade og vej i det østlige Esbjerg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

1 af 2

To gange i løbet af natten til torsdag måtte politibetjente på jagt efter kreaturer, der var brudt ud af deres indhegning i den østlige udkant af Esbjerg.

Lasso er ikke standardudstyr i danske politibiler - men det ville have været passende i nat.

Betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi måtte hele to gange agere cowboys, da kreaturer i nat brød ud af deres fold på Spangsbjerg Møllevej i det østlige Esbjerg. 

Det er store dyr, som det ville være farligt at køre ind i på en mørk vej. 

Mads Leervad Dammark, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Kreaturerne brød omkring klokken 03.30 ud hele to gange fra samme fold. Nu har vi sammen med ejeren fået dem tilbage i deres vante omgivelser, uden at nogen kom til skade, siger Mads Leervad Dammark, Syd- og Sønderjyllands Politi, torsdag morgen til TV SYD og tilføjer:

Læs også Kreaturer på motorvej indfanget igen

- Det er store dyr, som det ville være farligt at køre ind i på en mørk vej.

Politiet har ikke fundet nogen årsag til, at kreaturerne stak af  - bortset fra en "udpræget frihedstrang", som politiet udtrykker det på Twitter.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden