Politiker: Ikke ulovligt, men udansk

Det er ikke ulovligt at købe sig til tavshed, som flere vindmøllefirmaer prøver på, men det er, ifølge Venstres MFer Jens Ejner Christensen, udansk.

-Jeg er forbavset over den måde at gøre det på, men det er ikke ulovligt. Jeg synes der er ret klare regler for, hvilken erstatning man skal tildeles, så det virker mærkeligt, siger medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, Jens Ejner Christensen (V), på TV SYD fredag aften.

Det gør han, efter det er kommet frem, at vindmøllefirmaet Wind 1 har tilbudt en husejer i Holsted 500.000 kroner for at fralægge sig sine rettigheder til at kunne sagsøge firmaet, når vindmøllerne er sat op.

-To parter er i deres gode ret til at lave en aftale, men på den her måde at skulle fraskrive sig retten til at kunne gøre noget efterfølgende, det virker underligt, synes han.

Deltag i debatten på Facebook:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.