Politiker melder afbud til valgarrangementer på grund af dødsfald

SFs Marianne Thomsen deltager ikke i de sidste valgarrangementer på grund af dødsfald i nærmeste familie. Hun er fortsat kandidat til byrådet i Fredericia.

Marianne Thomsen, der er spidskandidat for SF til kommunevalget i Fredericia, oplyser på kommunens hjemmeside, at hun ikke deltager i flere valgdebatter, da hendes mand døde i fredags, hvor han sov ind omgivet af den nærmeste familie.

Marianne Thomsen oplyser via Fredericia Kommunes hjemmeside, at hun gerne vil fortsætte i byrådet, hvis valget på tirsdag gør det muligt, men lige nu har hun fokus på sine børn og familien.