TV der bevæger dig

Politiker: Regionen kan spare mange penge på medicin

00:48

1 af 2

Region Syddanmark har brugt 140-160 millioner kroner for meget på medicin. Men det kan der let dæmmes op for. Det mener et af Regionsrådets medlemmer.

Ekstraregningen på op mod 160 millioner kroner kan let bringes meget ned. Det mener Marianne Mørk Mathiesen (LA), der er medlem af sundhedsudvalget i Region Syddanmark og praktiserende læge i Esbjerg.

En af hendes mærkesager har været at skaffe billigere medicin, fordi mange patienter får den dyreste tildelt, selvom der findes en tilsvarende, som er billigere. Ifølge Marianne Mørk Mathiesen kan man finde 30 millioner kroner alene ved at finde billigere typer af den medicin, som patienterne tilbydes.

- Med omhyggelig købmandsskab kan man finde mange af de penge, som vi står og mangler, uden det går ud over nogen, siger hun til TV SYD.

Region Syddanmark har overskredet sit budget for medicin med 140-160 millioner kroner, og det kan blive ensbetydende med store besparelser i det næste budget. Men Marianne Mørk Mathiesen er ikke chokeret over, at Region Syddanmark er kommet til at hænge på en kæmperegning for medicin.

- Det er, hvad man kunne forvente med medicinpriserne, siger hun.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden