Politikere besøgte støjplaget nabo til vindmøller

Borgmester inviterede lovgivere fra Christiansborg til Bølå i Sønderjylland for at se og høre konsekvensen af deres egen lov.

En halv snes folketingspolitikere på tværs af partiskel med transportminister Hans. Chr. Schmidt i spidsen havde mandag taget imod Aabenraaborgmester Thomas Andresens invitation til at kigge nærmere på det omdiskuterede vindmølleområde i Bølå tæt på den dansk-tyske grænse.

Mandag så og lyttede politikere fra Christiansborg på støj fra vindmøller i Sønderjylland.
Mandag så og lyttede politikere fra Christiansborg på støj fra vindmøller i Sønderjylland.

 

- Jeg vil gerne fremvise konsekvenser af de vindmøllegener, som politikerne vedtager på Christiansborg. De skal se, hvilke problemer det giver for møllernes naboer og for os i kommunerne, som skal administrere loven, siger Thomas Andresen.

 

Ifølge borgmesteren er reglerne for erstatning ufleksible.

- Man skal bo indenfor en radius af fire gange møllens højde for at få erstatning for f.eks. støjgener, men det er ikke realistisk, og der burde være en større radius om kæmpevindmøller, før man holder op med at tilbyde erstatning og opkøbe ejendomme, siger Thomas Andresen.

Mandag så og lyttede politikere fra Christiansborg på støj fra vindmøller i Sønderjylland.
Mandag så og lyttede politikere fra Christiansborg på støj fra vindmøller i Sønderjylland.

Han glæder sig over, at der var bred tilslutning til dagens besigtigelsestur.

-nu håber jeg på eftertanke hos mine politikerkolleger på Christiansborg, siger borgmesteren.