Politikere forpligter sig på god tone

Det nye byråd i Fredericia, har i konstitueringsaftalen forpligtet sig på at holde en god tone i byrådssalen.

Lokalpolitikken i Fredericia Kommune har været turbulent. Først kom Thomas Banke-sagen, og siden er der blevet sagt og gjort meget.

I den nye konstitueringsaftale med kommende borgmester Jacob Bjerregaard i spidsen, har partierne forpligtet sig til at holde en god tone og respektere hinandens forskellige politiske synspunkter.

Med det skal byrådet have fire stabile år, i modsætning til de mere ustabile år, kommunen har været igennem.

Hør hvorfor det har været nødvendigt, at skrive det ind i konstitueringsaftalen, i TV SYD i aften kl 22.20.