Politikere med på grænsekontrol

De to Venstre-politikere, Eva Kjer Hansen og Kim Andersen, var mandag med politiet på en rutinemæssig kontrol ved grænsen.

De to politikere vil se, hvordan en grænsekontrol foregår.

- Vi skal holde fokus på en stærk og målrettet grænsekontrol, så vi forhindrer, at østeuropæiske kriminelle får frit spil inden for Danmarks grænser. Vi skal se på, hvilke ressourcer politiet har brug for, så vi sætter ind de helt rigtige steder både med hensyn til rekruttering og materiel. Grænsekontrollen er et område, som vi ikke kan tage let på, siger Kim Andersen.

Fuldt bemandet

Politiet oplyser i dag, at de ledige stillinger i grænsepolitiet er blevet besat, så der er tilstrækkeligt med mandskab.

Grænsepolitiet er på knap 100 betjente.