Politikere vil ikke ændre regler for stillere

Der er ingen hjælp at hente til dem, der skriver under på en stillerliste og gerne vil holde det hemmeligt. Politikerne vil ikke ændre på et af demokratiets søjler: Åbenhed.

Som TV SYD påviste i weekenden, så kan man med aktindsigt få at vide, hvem der er stillere for politiske kandidater og hvor de bor.

Men ifølge politikerne vil kuren mod misbrug af de åbne stillerlister være værre end selve misbruget.

- Man skal kunne søge aktindsigt. Det skal vi ikke have et værn imod, siger den konservative Mike Legarth. Det er en del af åbenheden. Ellers får vi statsstyring og kommer til at ligne et diktatur, hvor vi ikke ved, hvad der sker, eller hvem der godkender hvad.

Marlene Borst Hansen, Rad.V. og formand for Kommunaludvalget, er enig:

- Jeg synes tværtimod, at det ville være svært, hvis der var hemmelige stillerlister. Så vidste vi ikke, hvilke mennesker der stod bag hvilke partier - og på hvilket grundlag de forskellige partier stiller op.

900 navne og adresser

I går kunne TV SYD fortælle, at den venstreorienterede gruppe "Redox" har fået udleveret navne og adresser på 900 stillere for politiske partier fra Region Syddanmark.

Indsamlingen af stillere skal ifølge gruppen bruges til at kortlægge "hvilke nazistiske grupper, der samarbejder bag kulisserne".

Redox arbejder ifølge sin egen hjemmeside sammen med alle anti-facistiske grupper. Det skaber utryghed blandt vælgerne, at de i princippet ikke ved, hvor deres navne og adresser ender, hvis de lader sig hverve som stiller for et politisk parti.

Utryghed

Den utryghed får små partier til at frygte, at folk ikke længere tør være stillere for et parti:

- Det fik mig i hvert fald lige til at tænke mig om, siger faglærer Uffe Rasmussen, Kolding, som TV SYD mødte på gaden. Jeg er lidt ambivalent. For jeg synes, der skal være åbenhed på den ene side.

Men på den anden kan jeg ikke fordrage, at noget bliver misbrugt, og det gør det her.

Åbenhed i demokratiet

- Den helt grundliggende idé om, at der skal være åbenhed i demokratiet, at man skal kunne se, hvem der har givet sin underskrift og tilsagn om at et parti stiller op - den kan man ikke gå på kompromis med, siger Mike Legarth (Kons).

- Det er alvorligt, når man skriver under som stiller, tilføjer Marlene Borst Hansen. Så mener man, at det er vigtigt, at et parti skal have lov til at stille op, og det må man så argumentere for efterfølgende.

 

Stillere

For at få godkendt din kandidatliste, skal den anbefales af et vist antal borgere (stillere), som har skrevet under på, de ønsker, at listen stiller op.

Ved kommunalvalg skal listen i de fleste kommuner mindst have 25 underskrifter for at kunne stille op, mens listen ved et regionalt valg i de fleste regioner mindst skal have 50 underskrifter. I nogle kommuner kan der dog være fastsat et højere antal stillere, fx 50. I Københavns Kommune skal en liste eksempelvis have 150 stillere for at kunne stille op til valget. Regionen kan også forhøje antallet af stillere op til 150.

Spørg kommunen eller regionen, hvor din liste vil stille op.Det er en god idé at indsamle lidt flere underskrifter fra stillere end det antal, din kommune eller regionen som minimum kræver for at stille op. Nogle af stillerne kan siden være flyttet.

Kandidater skal finde mindst 25 stillere. De skal skrive under med navn og adresse og personnummer.

Underskrifterne indsendes til Folkeregisteret, som skriver tilbage til underskriveren for at sikre sig, at underskriften er ægte. Derefter er vedkommende noteret på stillerlisten - dog uden personnummer.