Politikerne er ikke i tvivl - grænsekontrol kan blive nødvendig

Danmark kan meget vel blive næste land med grænsekontrol, hvis Sveriges ID-kontrol betyder, der kommer en ophobning af flygtninge i Danmark.

Peter Kofod Poulsen, MF og retsordfører for DF, er slet ikke i tvivl om, at stod det til ham, skal grænskontrollen genindføres nu. Han er bange for at svenskernes grænsekontrol hurtigt vil give alt for mange fygtninge i Danmark.

 

Aaberaas borgmester Thomas Adresen, Venstre, er modstander af grænsekontrol, men i dag siger han til TV SYD, at han er enig i at en grænsekontrol hurtig kan blive nødvendig.

Han tror ikke en midlertidig græsekontrol vil skade Danmark, men han tror, at på sigt kan sådan en kontrol komme til at koste b.la. arbejdspladser.

 

Liberal Alliances Mette Bock, som også er formand for Grænseforeningen siger til TV SYD, at hun ikke er fortaler for grænsekontrol, men hvis det bliver nødvendigt for Danmark, så er det det, der skal gøres.

1. næstformand, Jens Andresen i Grænseforeningen, der tæller ca. 12.000 medlemmer på landsplan, fortalte ellers på TV SYD lørdag, at foreningen er betænkelige ved grænsekontrol - især hvis den bliver langvarig.

Men det rokker ikke ved formandens overbevisning om, at en grænsekontrol ved Danmarks grænser, kan blive nødvendig. Mette Bock er med dirkete på TV SYD kl. 19.30.

Rigspolitiet skriver på deres hjemmeside, at de vurderer der siden 28. september 2015 er rejst ca. 89.600 flygtninge og migranter over de danske grænser. Langt de fleste af dem er fortsat til Sverige.

Se Rigspolitiets tal her: https://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/skoensmaessig_vurdering_af_indrejste_udlaendinge.htm