TV der bevæger dig

Politikerne finder det svære skyts frem

Mike Legarth (Kons.) genser indslaget fra TV SYD søndag.

1 af 3

Flere politikere finder nu det svære skyts frem i sagen om krysanthemumbomber, som lovlige importører sælger illegalt. Strengere straffe og skærpet kontrol.

Flere politikere slutter sig i dag til SFs Karina Lorentzen Dehnhardt fra Kolding, som i TV SYD søndag krævede justitsministeren i samråd.

Den konservative Mike Legarth ønsker straffen skærpet.

- I min verden er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at gøre noget ved det her, siger han til TV SYD.

Søndag afslørede en fællesregional satsning, at autoriserede fyrværkere og importører sælger det kraftige ? og livsfarlige ? fyrværkeri videre.

Ifølge de fyrværkere, TV SYD har talt med, så bliver krysanthemumbomberne importeret fuldt ud lovligt af virksomheder, der har tilladelse til at gøre det.

De køber dem fra Kina, men selvom nogle af bomberne bliver brugt til shows eller solgt videre til andre lovlige professionelle, så bliver en stor del af bomberne, ifølge TV SYDs kilder, ulovligt solgt til mellemmænd, der derefter sælger dem ulovligt videre til andre mellemmænd, hvorfra private danskere kan købe dem.

Mike Legarth fra De Konservative mener, at strafferammen for at besidde og handle med det ulovlige fyrværkeri skal hæves. Og så skal indsatsen mod de kriminelle fyrværkere intensiveres.

- Jeg synes, at vi er nødt til at sætte ind overfor dem, der kan lovligt importere det. Det er sandsynligt, at det er derfra, at de her ulovlige bomber kommer i omløb. Og derfor er vi nødt til at skærpe, sikkerhedsstyrelsen er nødt til at skærpe tilsynet med de her importører, og så er vi nødt til at søsætte en kampagne, hvor vi fortæller om farligheden ved at omgås den her slags fyrværkeri.

Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg har igen i dag ikke ønsket at kommentere sagen. De har indkaldt branchenn og politiet til et dialogmøde.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden