TV der bevæger dig

Et flertal i Flensborg byråd insisterer på vildsvinehegn uden om Kollund Skov

Politikerne i Flensborg byråd vil i forhandlinger med Danmark om, at vildsvinehegnet skal føres uden om Kollund Skov. Foto: TV SYD

Et stort flertal i hovedudvalget i Flensborg Kommune opfordrer til, at det planlagte vildsvinehegn skal føres uden om – og ikke som ellers planlagt - igennem Kollund Skov, skriver Flensborg Avis.

Med stort flertal opfordrer hovedudvalget i Flensborg Kommune tirsdag eftermiddag til, at de tyske politikere tager kontakt til Danmark om at føre det planlagte vildsvinehegn uden om – og ikke som ellers planlagt igennem – Kollund Skov, skriver Flensborg Avis tirsdag aften.

Som eneste parti stemte Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) imod opfordringen. De frygter en konflikt mellem de to lande.

Læs også Vildsvin: CDU vil have den tyske stat til at bremse hegnet

– Også SSW er skeptisk over for hegnet, men jeg advarer om, at denne beslutning kan føre til konflikt. Der er tale om at indgive juridiske klager, og at udenrigsministeriet kan køres i stilling mod den danske stat, sagde SSWs gruppeformand i Flensborg byråd, Susanne Schäfer-Quäck til avisen.

Dansk miljøminister afviser

Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen (V) har tidligere afvist at ændre byggeplanerne. Ifølge ministeren kan Danmark ekspropriere servitutten, så man godt kan bygge i skoven.

- Rent juridisk har vi ret til at lave en ekspropriation. Derfor skal vi stadig sikre en god dialog. Jeg forstår til fulde bekymringen fra tysk side. Tyskernes erfaring med at hegne ting inde er ikke særlig god. Men det her er nødvendigt for at sikre, at afrikansk svinepest har meget sværere ved at komme til Danmark, sagde Jakob Ellemann-Jensen til TV SYD mandag. 

En gammel aftale betyder, at Kollund Skov efter genforeningen i 1920 og frem til 2006 forblev Flensborg Kommunes ejendom. Herefter blev skoven først solgt til en privat investor, som senere - i 2019 - afhændede området til Den Danske Naturfond. Men uanset de skiftende danske ejere så har Flensborg bevaret sin vetoret i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i skovområdet.

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App