TV der bevæger dig

Politikerne vil løse lærlingeproblemet

Lotte Rod, Radikale Venstre. Foto: Steen Brogaard Foto: Steen Brogaard

Ved aftenens høring hos SE i Esbjerg var også politikerne repræsenteret. De mener, at der skal gøres noget politisk for at få flere lærlinge i job.

Henning Hyllested og Lotte Rod stod side om side ved aftens høring på TV SYD. Side om side stod de to sydjyske poltikeres partier dog ikke da erhvervsuddannelsesreformen blev præsenteret i slutningen af februar.

Her trak Hyllesteds Enhedslisten sig nemlig fra forhandlingerne. Ved aftens debat hæftede han sig ved, at den reform ikke løser de grundlægende problemer der er med at skaffe lærlingepladser nok.

- Vi kommer til at diskutere det her igen. For den reform løser ikke problemet. I løbet af tre, fire, fem år skal vi til forhandlingsbordet igen. For reformen løser ikke det grundlæggende problem. Problemet at der skal flere virksomheder til, sagde Henning Hyllested under debatten.

Omvendt mener Lotte Rod, at reformen er et stort skridt på vejen, men havde til aftenens debat alligevel flere forslag med til, hvordan lærlingeproblemet skal løses.

- De enkelte kommuner skal forpligte hinanden til at ansatte lærlinge, der skal sættes en kampagne i gang som får virksomhederne og lærlingene til at interessere sig for hinanden og så skal vi hjælpe de små virksomheder med det praktiske, var nogen af de forslag Lotte Rod kom til aftens debat.

Vi følger op på aftens debat i vores nyhedsudsendelser torsdag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden