TV der bevæger dig

Politimand syet med 24 sting efter flaskekast

Politibetjent blev ramt af flaske og måtte sys med 24 sting. Foto: Kim Haugaard, Scanpix

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner efter grov vold mod politiet i Horsens.

En politibetjent blev natten til søndag ramt af en flaske, der blev kastet mod politiet. Flasken ramte en 26-årig betjent, der efterfølgende er blevet syet med 24 sting i hovedet.

Flaskekastet skete på Mælketorvet omkring klokken 04.30, og politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner.

- Flasken den rammer kanten af politibilen og bliver splintret. Glasset rammer efterfølgende betjenten, der sidder i patruljevognen, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Kent Midtgaard Hansen til TV SYD

Politiet fortæller, at betjentene netop anholdt en person i forbindelse med noget uro på stedet. Her blev der brugt peberspray og ifølge vagtchefen, så blev anholdelsen filmet af nogle af de tilstedeværende.

Derfor håber politiet, at der er optagelser, der kan føre frem til gerningsmanden for flaskekastet, som politiet betegner som en grov og farlig handling.

Vidner kan henvende sig til telefon 1 1 4.

 

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App