Politisk flertal sikrer bedre lånemuligheder i udkantsområderne

Efter pres fra bl.a. Venstre politiker Hans Christian Schmidt bliver der nu nedsat et udvalg, der skal komme med løsninger på, hvordan det bliver lettere at låne penge til boliger i de små landsbyer.

Efter at det er lykkedes at få samlet alle Folketingets partier, skal Erhvervs og Vækstminister Henrik Sass Larsen nu sammensætte et hurtigt arbejdende udvalg. Formålet er bl.a. at se på om det rådighedsbeløb som Finanstilsynet i dag anbefaler, det kan blive sat ned.

Udvalget skal bestå af repræsentanter realkreditforeningerne, ejendomsmæglerne og forbrugerådet.

-Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at få alle partier til sige ja til, at der skal nedsættes et udvalg. Det viser, at det nu er lykkedes at få sat fokus på de udfordringer, som der er i landdistrikterne, siger Hans Christian Schmidt til TV SYD.

Finanstilsynet anbefaler, at en familie bestående af to voksne og to børn har et rådighedsbeløb på 13.500 kroner, når alle udgifter de er betalt.

Men det beløb mener bl.a. Ejendomsmæglerforeningen er alt for højt i landdistrikterne, hvor leveomkostningerne er lavere.

Det nye udvalg skal fremlægge konkrete forslag senest 1. juni 2015