Polsk vognmand skal betale 150.000 kroner for svindel med svinetransport

Det koster en polsk vognmand foreløbig 150.000 kroner, at han efter politiets vurdering svindlede med køretiderne på et vogntog med 620 grise.

Tirsdag standsede Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi, et polsk vogntog, der kørte med 620 grise.

Kun en uge forinden var samme vogntog blevet standset og kontrolleret. Efterforskning tydede på, at der var blevet snydt med køre- og hviletiden. Den mistanke blev bekræftet ved en ny kontrol i tirsdag, da en tekniker kunne konstatere, at kontrolapparatet, som blandt andet måler køre- og hviletiden, var blevet forsynet med fjernbetjent udstyr, der kan manipulere med målingerne. 

[cke_placeholder_teaser_teaser:"{\"nid\":\"80249\",\"alignment\":\"left\"}"]

Det polske vogntog blev tilbageholdt og grundigt undersøgt, hvorefter det fjernbetjente udstyr blev afmonteret. For at få frigivet lastbilen måtte vognmanden betale 150.000 kr. , ligesom han også måtte betale for afmonteringen, så lastbilen kunne køre derfra i lovlig stand.

De 620 grise måtte returneres til afsender og blev efterfølgende sendt af sted med et andet vogntog.

Vognmandens indbetaling på de 150.000 kr. skal betragtes som et depositum. Efterfølgende kommer der et retsmøde, hvor lastbilens chauffører sigtes for manipulation og overtrædelse af køre- og hviletiden med henblik på at få dem idømt bøder og frakendt førerretten. 

[cke_placeholder_embed:"{\"caption\":\"%C2%A0\",\"oembed\":\"1\",\"url\":\"https%3A%2F%2Ftwitter.com%2FSydOjylPoliti%2Fstatus%2F827461543344427008\",\"type\":\"embed\"}"]