Poltiet: Har du købt en billig computer?

Hvis du har fået tilbudt en Lenovo computer meget billigt, kan det være et varmt spor for politiet i sagen om en påsat brand i Aabenraa.

Lokalpolitiet i Aabenraa beder befolkningen om hjælp til opklaringa af et indbrud og en påsat brand i AOF Bygningen, Gasværksvej 4 i Aabenraa natten til den 17. oktober.

- Efterforskningen har vist, at branden er blevet påsat ? sandsynligvis i et forsøg på at dække over et større tyveri af blandt andet bærbare computere. Computerne er af mærket Lenovo, noterer vicepolitikommissær Niels A. Nielsen, Lokalpolitiet i Aabenraa.

I efterårsferien

Indbruddet skete natten mellem onsdag og torsdag i skolernes efterårsferie. Politiet håber at høre fra borgere, som har færdedes i byen i timerne efter midnat. Det gælder især i nærheden af AOf bygningerne, busstationen eller Løvbjerg supermarkedet, som ligger tæt på Gasværksvej.

- Desuden vil politiet gerne høre fra mennesker, der har fået tilbudt eller købt en bærbar computer af mærket Lenovo, hvis købet ikke har fundet sted i en forretning, siger vicepolitikommissæren.