TV der bevæger dig

Populær campingplads får nye ejere

Efter 13 år med de samme ejere er Ribe Camping nu solgt. Foto: Ole Møller, TV SYD

Sanne og Finn Tonnesen overtager Ribe Camping til påske. Foto: Ole Møller, TV SYD

1 af 2

Ægtepar sælger Ribe Camping efter 13 år. Stedet er to år i træk kåret som en af Danmarks mest populære campingpladser.

Efter et års tilløb kommer der nu et generationsskifte på Ribe Camping. Ægteparret Sanne og Finn Tonnesen har efter 13 år som ejere solgt campingpladsen. Så fra 1. april står Anne Schestad Hansen og Jonas Grønbech Sørensen med ansvaret.  

Ribe Camping er gennem årene renoveret og udvidet, så pladsen nu har plads til 450 campingvogne, ligesom der er bygget 25 luksushytter.

Det er tilsyneladende populært blandt campisterne. I 2011 blev Ribe Camping hædret med Frøs Herreds Sparekasses initiativpris.

Populær plads

Desuden er Ribe Camping for andet år i træk kåret som en af landets fem bedste campingpladser. Det har det nye ejerpar en del af æren for, for parret har det seneste år været administrative ledere på pladsen.

Vi er i gang i mange timer, men til gengæld møder vi mange glade mennesker og gode kolleger

Sanne og Finn Tonnesen, nye ejere af Ribe Camping

Anne Schested Hansen har været sygeplejerske på Sydvestjysk Sygehus, mens Jonas Grønbech Sørensen har været afdelingsleder ved Nordisk Dæk Import, inden de skiftede branche.

- Det har været et fantastisk skifte. Camping er ikke bare et job, men en livsstil. Vi er i gang i mange timer, men til gengæld møder vi mange glade mennesker og gode kolleger, siger Sanne og Finn Tonnesen.

Ejerskiftet falder samtidig med sæsonstarten til påske. Her begynder sæsonen for mange campister, men der er allerflest campister i Danmark i juli måned. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden