TV der bevæger dig

Post Danmark Rundt påvirker Vejletrafik torsdag

Foto: Colourbox

Flere veje i og omkring Vejle bliver torsdag afspærret i forbindelse med afholdelsen af årets kongeetape i Post Danmark Rundt.

Det kan være en god idé at holde øje med Post Danmark Rundts karavane, hvis man skal ud at køre i Vejle-området i dag. Trafikken i Vejle og omegn vil nemlig blive påvirket en del af cykelløbet.

Fra kl. 10 og frem til kl. 13 vil Kirketorvet og de nærmeste gader, der agerer startområdet for de professionelle cykelryttere, blive spærret for trafik. Klokken 12 bliver rytterne sendt ud på den 185 km lange rute.

Når reklamekaravanen og rytterne når ud på ruten, vil de veje, der støder op til ruten være spærret kortvarigt, mens feltet kører forbi.

Omkring kl. 16 forventer man, at feltet vender tilbage til Vejle, hvor rytterne skal køre en rundstrækning på 5,7 km. Derfor er målområdet på Koldingvej og Kiddesvej spæret for al trafik fra kl. 14. Selve rundstrækningen, som rytterne skal køre tre gange, altså Koldingvej, Peberholm Allé, Ribe Landevej, Gl. Ribevej og Kiddesvej er primært spæret fra omkring kl. 16-17. Målområdet forventes at være spærret frem til omkring kl. 19.

- Vi forventer det bliver en festlig og en fredelig dag, hvor der selvfølgelig bliver nogle trafikale problemer. Det kan man ikke undgå, når der kommer et helt cykelløb igennem byen. Men vi forventer, det kommer til at glide - vi er jo vant til løbet her i Vejle, siger indsatsleder for politiet og hjemmeværnet til dagens etape, Kjeld Skov til TV SYD.

- Jeg vil jo gerne opfordre til, at folk cykler eller tager offentlige transportmidler. Ellers skal man tjekke oplev.vejle.dk, der har lavet nogle kort med parkeringsmulighederne torsdag under løbet, fortsætter Kjeld Skov.

Læs mere om de forskellige aktiviteter omkring Post Danmark Rundt i Vejle torsdag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden