Præsten indtaler selv sine bøger

Lydbøger er et voksende hit, og det tager forfatter fra Grindsted konsekvensen af.

Mange danskere vil gerne lytte til bøger frem for at læse dem. På blot fire år er bibliotekernes udlån af lydbøger mere end tredoblet. Forfatteren og præsten Egil Hvid-Olsen fra Grindsted er med i det voksende marked. 

Egil Hvid-Olsen indtaler selv sine bøger, så de også er tilgængelige som lydbøger på nettet. Lige nu er han ved at indtale sin fjerde bog, som er en biografisk roman om Martin Luther.

- For mig som forfatter er det ligegyldigt, om folk læser eller hører mine bøger. Bare de får en god oplevelse ud af det, siger Egil Hvid-Olsen til TV SYD.

quote

For mig som forfatter er det ligegyldigt, om folk læser eller hører mine bøger.

Egil Hvid-Olsen, forfatter

Tager ti timer

Han indtaler sine bøger hjemme i præsteboligen ved hjælp at et transportabelt lydsystem fra Riisound i Vojens. Herfra bliver de sendt videre til det professionelle studie.

- Der er sikkert andre, som kunne indtale mine bøger lige så godt som mig. Men det er min bog, og jeg ved, hvordan det skal siges, siger Egil Hvid-Olsen.

Han bruger typisk ti timer på at indtale en bog.