Pres på valgsteder kort før lukketid

Der er ikke længe til, at valgstederne lukker – nogle steder er der begyndt at være pres på.

Et af de steder hvor der er pres på valgstederne er i Fredericia. For dem, der lige er ankommet til Fredericia Højhus, er der lige nu omkring 20 minutters ventetid.

Normalt er valgstedet i Tøjhuset, men her er der nu valgcafé i stedet.

Martin Erdmann og Jane Andersen er nogen af dem, der har stået i kø.

-Det fungerer bedre på Tøjhuset, der går det gnidningsfrit. 20 minutter er lige længe nok, men vi har ikke haft travlt, og heldigvis regner det ikke. Vi er bare glade for at have stemt, siger Martin Erdmann til TV SYD.

-Det er sådan, det er. Bare vi får stemt, siger Jane Andersen til TV SYD.

TV SYDs reporter på stedet har også mødt folk, der giver udtryk for utilfredshed over ventetiden. Der meldes også om kødannelse i Horsens.

18.30 sendte vi live på Facebook fra Fredericia Rådhus, du kan se videoen herunder.