Prins Henrik deltager i 6. juli-festen

Kendte politikere ved ikke, om de kan deltage i 6. juli-festen i Fredericia. Men Prins Henrik?han kommer.

Landspolitikere har meget travlt i øjeblikket. Og det regner de med også at have efter valget.

Derfor har ingen kunnet give et bindende tilsagn om at tale ved 6. juli-festen i Fredericia, skriver frdb.dk.

Talen går på skift mellem borgerlige og socialdemokrater, og det er prominente landpolitikere, der taler. Eksempelvis har både Helle Thorning-Schmidt og Bertel Haarder talt.

I år var det socialdemokraternes tur. Og eftersom det ikke har været muligt at få et tilsagn fra en landspolitiker, træder byens socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard til.

Og det ligger også fast, at Prins Henrik deltager i begivenhederne.

Han skal bl.a. afsløre og indvie den nye kanon på Prinsessens Bastion.