Prins Joachim åbnede eksport-konference på dansk og tysk

Prins Joachim åbnede mandag formiddag en stor konference i Tønder om eksport over grænsen - og det skete naturligt nok på både dansk og tysk.

Konferencen Exportdialog skal få både danske og tyske virksomhedsledere til at se mulighederne for eksport til  nabolandene.

Tyskland er det største eksportmarked for danske virksomheder, men mulighederne er slet ikke udnyttet optimalt, hvad konferencen skal åbne erhvervslivets øjne for.

- Det ligger mig meget på sinde. Min familie har stærke bånd til Sønderjylland - og det bliver vi ved med, understregede  Prins Joachim i sin åbningstale.

Se et klip fra firmaet M. Schack Engel i Højer, som i mange år har eksporteret til Tyskland.