Prinsesse Marie: - Schackenborg er stedet, hvor jeg føler mig hjemme

Prinsesse Marie bød lørdag velkommen til juleudstillingen på Schackenborg. Et sted, som stadig står prinsessens hjerte nær.

Da prinsesse Marie lørdag morgen bød velkommen til åbningen af udstillingen 'Jul på Schackenborg', holdt hun en kort tale foran slottet, hvor hun blandt andet fortalte, hvor meget stedet og egnen betyder for hende.:

Prinsesse Marie fik blomster af 5-årige Celine Petersen.
Prinsesse Marie fik blomster af 5-årige Celine Petersen.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

- Det er her, hvor prins Joachim og jeg blev gift. Det er her, hvor vores dejlige børn blev født. Og så er det stedet, hvor jeg føler mig hjemme, sådan lød det, før hun erklærede udstillingen for åben.

Inden da var prinsesse Marie kommet ud fra slottet, hvor hun og familien stadig bor, når de er i Danmark.

Lige i hælene på prinsessen fulgte den royale families nye hundehvalp - den seks og en halv måned gamle Cerise af racen bichon frisé - og den fulgte nøje med i, hvad prinsesse Marie lavede. 

Den royale hundehvalp Cerise fulgte nøje med i dagens begivenheder på Schackenborg.
Den royale hundehvalp Cerise fulgte nøje med i dagens begivenheder på Schackenborg.
Foto: Jacob Schjødt-Pedersen