Prinsesse Marie tager imod 3000 brandfolk i Sønderborg

Prinsessse Marie holdt Kristi Himmelfartsdag den officielle velkomsttale, da 3000 frivillige brandfolk mødte til messe i Sønderborg.

Prins Joachim og prinsesse Marie blev modtaget til den officielle åbning af den 22. internationale Feuerwehr-Sternfahrt. Det er en messe for brandmænd med udstillinger og konferencer.

- Min mand, prins Joachim, og jeg er beærede over at være gæster her i dag for at fejre den 22. Sternfahrt  her i Sønderborg. En lang og smuk tradition, som hylder den noble ånd, der præger frivillige brand- og redningsfolk. Frivillighed er den ultimative hengivenhed, og vi er her i dag for at støtte og hædre den, sagde prinsessen i sin tale.

De 3000 brandfolk fra Europa og USA er i Sønderborg for at være med til den internationale festival Feuerwehr-Sternfahrt for frivillige brandfolk. Festen strækker sig henover weekenden, og her kan man blandt andet opleve 140 veteranbrandbiler og røgdykning for børn.

TV SYD er med på havnen i Sønderborg og sender direkte kl. 19. 30.

 
Parade foran Sønderborg Slot.
Parade foran Sønderborg Slot.
Foto: Ina Clausen, TV SYD