Prinsesse overrækker pris til kreative unge

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er med til afslutningsshow i Sønderborg, hvor 300 unge fra Danmark og Tyskland har arbejdet med digital formidling.

Hvordan kan Slaget ved Dybbøl Banke formidles på en ny og kreativ måde ved hjælp af ny teknologi og sociale medier?

Sådan lød en af de opgaver, som 300 unge har forsøgt at finde en god løsning på de seneste tre dage. De unge har alle deltaget i den digitale ungdomscamp Young Digitals, der sætter fokus på nye digitale formidlingsformer.

Som kulmination på det hele var Prinsesse Marie i dag æresgæst og var med til at præmiere de bedste løsninger.