Prinsgemalen fyrer kanonen af

Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen indvier mandag en ny tre punds bronzekanon i Fredericia. Det sker i forbindelse med 6. juli-festlighederne.

Bronzekanonen er en tro kopi af en af de historiske kanoner på Fredericia vold og doneres af Augustinus Fonden.

Prinsgemalen indskyder først kanonen, hvorefter den overdrages til borgmester Jacob Bjerregaard på byens vegne.

Indvielsen falder sammen med det årlige og traditionsrige 6. Juli - Dagene i Fredericia.

Prinsgemalen er protektor for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold.

Prins Henrik fyrer kanonen af (Varighed: 1.16)

Interview med Ole Dyrn, Sekretær, Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold (Varighed: 1.03)