Pris for genoptræningsprogram

Jens-Thorleif Thorsen er i gang med prisbelønnet virtuel genoptræning på døgnrehabiliteringscentret i Esbjerg.

Systemet er udviklet af Esbjerg-firmaet Welfare Denmark i samarbejde med sundhed og omsorg i Esbjerg Kommune.

Det består af en række øvelser, som vises på en skærm.

Skærmen er udstyret med et kamera, så en fysioterapeut kan følge med for at se, om øvelserne bliver gennemført korrekt.

Det betyder, at patienten kan træne i sit eget hjem.

Det enkelte træningsprogram er sammensat individuelt, så det passer til den enkelte patient.

Welfare Denmark har modtaget innovationsprisen inden for sundheds-it sammen med Esbjerg Kommune.

Prisen er indstiftet af Microsoft, der nu vil markedsføre genoptræningsprogrammet i hele verden.