Problemfly landede sikkert i Billund

Det store beredskab blev kørt i stilling i Billund Lufthavn, men Sun-Air-fly landede onsdag aften uden problemer.

35 passagerer om bord på et fly fra selskabet Sun-Air kunne onsdag aften ånde lettet op, da flyet sikkert landede i Billund Lufthavn.

Forud for landingen havde flyet bedt om at få forhøjet lufthavnens beredskab, fordi man frygtede, at flyets landingsstel kunne være beskadiget.

Underlig lyd

Flyet var lettet fra Belgien, og det var ved starten, at piloten blev bekymret for, om alt nu også var i orden.

- Da man startede, hørte man en underlig lyd, og man frygter, at der kan være skader på landingsstellet, så derfor har man for en sikkerheds skyld tilkaldt beredskabet, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Standby 2-niveau

Meldingen om forhøjet beredskab havde betegnelsen "Standby 2". Det er tre standby-niveauer, hvor "Standby 3" som det højeste betyder, at der er reel fare for et havari under landingen.

"Standby 2- meldingen, som der var tale om i dette tilfælde, betyder, at flyet har et teknisk problem, som kan få indflydelse på landingen