TV der bevæger dig

Professor: Vejlegården-konflikt genopstår ikke

03:19

Ifølge en professor genopstår konflikten mellem Vejlegården og 3F ikke - 3F har tabt.

1 af 2

Ifølge en forsker i arbejdsmarkedsforhold har 3F erkendt, at slaget om Restaurant Vejlegården er tabt. Det fortæller TV SYD. Lørdag kunne Amin Skov igen slå dørene op til stegt flæsk - stadig uden 3F-overenskomst.

Ejerne er nye, og dermed kan konflikten, som Arbejdsretten ellers blåstemplede ikke fortsætte, som intet var hændt. 3F kan dog vælge at konflikte på ny, men fra den lokale formand lyder det fåmælt, at 3F ikke vil blokere Vejlegården.

- Vi håber på et positivt samarbejde med de nye ejere og ser tiden an, siger Martin Jensen til TV SYD.

Det svar tolker professor i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen som en resignation fra 3F's side:

- Blokaden var jo efter bogen, men 3F har ikke vundet kampen om den offentlige mening. Der har man tabt, så derfor kan det godt være, at man nu siger farvel til Vejlegården og bruger kræfterne andre steder, siger han.

Ifølge Flemming Ibsen kan 3F ikke vinde konflikten over Vejlegården, og han spår, at blokaderne mod restauranten ned til Vejle å forbliver fortid.

- Det vil være nytteløst at fortsætte. For der er ingen tvivl om, at Vejlegården fastholder sin overenskomst med Krifa, forklarer han til TV SYD.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden