TV der bevæger dig

Projekt får nyankomne flygtninge hurtigere i job

27:55

Mahmoud Ismail Al-Ibrahim er glad for at arbejde i Føtex, fortæller han til TV SYD. Foto: Frederikke Langer, TV SYD

1 af 2

Virksomheder er ofte bekymrede for at ansætte nyankomne flygtninge på grund af sprog- og kulturproblemer. Nu får de hjælp fra Dansk Flygtningehjælp.

Mahmoud Ismail Al-Ibrahim har arbejdet i Føtex i Aabenraa de sidste 4 måneder. Han blev ansat  få dage efter han havde fået sin opholdstilladelse.  

Det er ellers sjældent, at nyankomne flygtninge kommer i arbejde så hurtigt efter, de er kommet til landet - ofte fordi virksomhederne er bekymret for sprog-og kulturproblemer.  Det har et samarbejde mellem kommuner og Integrationsnet, der er en del af Dansk Flygninghjælp, hjulpet på.

Integrationsnet har siden i sommers  screenet nyankomne flygtninge allerede mens de opholder sig  i asylcentrene, hvor de har fundet frem til den enkeltes kompetencer og ønsker for job.  

- Undersøgelser viser, at det er på det tidspunkt at flygningene er mest motiverede for at komme i arbejde, fortæller projektleder hos Integrationsnet Maja Gammelgaard til TV SYD. 

Jeg lærer sprog og føler mig nyttig.

Mahmoud Ismail Al-Ibrahim, flygtning ansat i Føtex Aabenraa

Integrationsnet går så ind og matcher flygtningen med en lokal virksomhed, så begge får det, de ønsker, og støtter virksomheden hele vejen med de ting, der er svære, når man har en medarbejder fra et fremmed land ansat.  

- Jeg lærer sprog og føler mig nyttig, siger Mahmoud Ismail Al-Ibrahim til TV SYD.

Føtex i Aabenraa håber og tror på, at det her vil være en fremtidig rekrutteringsbase for dem.

8,9 procent af de flygtninge, der har været i tidlig beskæftigelsesforløb hos Integrationsnet, er i job eller uddannelse tre måneder efter endt forløb. Integrationssnet samarbejder med flere kommuner i Syd-og Sønderjylland.

I dag tager TV SYDs serie "Med På Job" på besøg i Føtex i Aabenraa. Det er klokken 19.55 og igen klokken 22.40 på TV SYD +

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App