TV der bevæger dig

Prostatakræft rammer hele familien

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd. Men også deres partnere og børn bliver ramt.

Og derfor afholder Prostatakræftforeningen Propa familieløb i dag i Tønder.

- Prostatakræft er en familiesygdom, der påvirker alle generationer i familien. Derfor er løbet for hele familien, siger Jørgen Steffensen, der er formand for Propas lokalgruppe Syd.

Hver dag dør tre danske mænd af sygdommen.

- Heldigvis kan mange mænd hjælpes, men ofte betaler manden og parret en stor pris i form af eksempelvis rejsningsbesvær. Men man behøver ikke se passivt til. Propa gør et kæmpe arbejde for at hjælpe mænd og deres familier til at have et godt liv ? også efter prostatakræft, siger Morten Auscher, der er direktør i Eli Lilly Danmark.

 

 

Prostatakræft er kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under
urinblæren hos mænd. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos
mænd.

 Årsagen til prostatakræft er ukendt. I mindre end 10 procent af
tilfældene er der tale om arvelighed.

Hyppige symptomer på prostatakræft kan være
vandladningsforstyrrelser, urinvejsinfektion, smerter omkring
endetarmen og i mellemkødet og eventuelt blodig sæd. Det kan dog også
skyldes en godartet forstørrelse af prostata.

Prostatakræft kan behandles med operation, strålebehandling, anti-
hormonbehandling og kemoterapi.
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden