Protest mod succes-sejler fra Horsens sætter hende tilbage

Anne-Marie Rindom kom for tæt på kroatisk båd ved starten på tirsdagens første sejlads - og det kostede hende en diskvalifikation og dermed et bump på vejen mod medaljerne.

 Anne-Marie Rindom blev sent tirsdag aften ramt af en protestsag - med efterfølgende diskvalification fra dagens første olympiske sejlads, hvor hun ellers var kommet i mål på en 5. plads.

I tirsdagens dagens anden sejlads hentede hun en 3. plads - og fik dermed tydeligt understreget et stabilt, højt niveau. Inden diskvalifikation ville dagens resultater på vandet sikre hende en samlet 3. plads efter de første fire ud af 10 indledende sejladser i Laser Radil-klassen.

Protesten blev rejst af den kroatiske båd efter en luv/læ-situation ved start, hvor Horsens-sejleren kom for tæt på den kroatiske båd. Det erkender Anne-Marie Rindom også selv, oplyser Dansk Sejlunion .

 

I den samlede stilling er Anne-Marie Rindom på 6. pladsen. Diskvalifikationen indgår nu som hendes fratrækker og behøver således ikke få afgørende betydning. Men det hæmmer naturligvis hendes muligheder - dårlige placeringer i de sidste seks indledende sejladserr koster dyrt fra nu af. Det positive er, at også de øvrige topsejlere i feltet har samme udfordring med mindst én tung placering i rygsækken. 

I Laser-klassen opnåede Michael Hansen fra Fredericia placeringer som 23 og 21 - og ligger samlet nummer 19 efter to dage og i alt fire sejladser.

Anette Viborg fra Horsens Sejlklub får onsdag sin OL-debut i Nacra 17-båden sammen med makkeren Allan Nørregaard fra  Kolding Sejlklub.
Anette Viborg fra Horsens Sejlklub får onsdag sin OL-debut i Nacra 17-båden sammen med makkeren Allan Nørregaard fra  Kolding Sejlklub.

Anne-Marie Rindom og Michael Hansen skal på vandet onsdag i to sejladser - og Anette Viborg fra Horsens Sejlklub får sin OL-debut i Nacra 17-båden sammen med makkeren Allan Nørregaard fra  Kolding Sejlklub, når sejladserne i deres bådklasse indledes.