Protester mod gave-projekt

Kolding Kommune bliver måske nødt til at sige nej tak til byggeriet af en badeanstalt, som kommunen lige har vundet i DRs Byg det op-konkurrence.

En række beboere omkring Fjordvej på nordsiden af fjorden har klaget til kommunen for at få projektet stoppet - eller flyttet. Det skriver JydskeVestkysten.

Beboerne er nervøse for støj fra småbørnsfamilier og fulde unge, ringe badeforhold og risiko for at forstyrre dyrelivet.

Borgmester Jørn Pedersen er glæder sig over, at protesten er kommet så tidligt:

- Protesten kommer på et meget tidligt tidspunkt, hvor projektet slet ikke er formet endnu. Lige nu snakkes der jo også om en mobil løsning, der kan ligge på det sted eller andre steder, siger han til avisen.