TV der bevæger dig

Psykisk syg bilist torpederede indgangen til sygehus

01:59

Kørt før klokken fem fredag morgen torpederede en psykisk syg bilist indgangen til sygehuset i Sønderborg. Video: Stefan Jørgensen, TV SYD

Bilen har knust glaspartiet i dørkarussellen, men er blevet stoppet af en midterstolpe, inden den er nået ind i sygehusets forhal Foto: Sygehus Sønderjylland

1 af 2

En psykisk syg mand har ved fem-tiden fredag morgen forsøgt at køre sin bil gennem Sygehus Sønderjyllands hovedindgang i Sønderborg.

Det oplyser Sygehus Sønderjylland til TV SYD.

Bilen har knust glaspartiet i dørkarussellen, men er blevet stoppet af en midterstolpe, inden den er nået ind i sygehusets forhal. 

Patienter, personale og besøgende kan i stedet benytte de sidedøre til hovedindgangen, der almindeligvis bruges af f.eks. kørestolsbrugere, oplyser sygehusets servicecenterchef, Bo Andersen fredag formiddag.

Tidligt fredag morgen oplyste vagtchef Erik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD, at en 63-årig mand kort før klokken 05 havde påkørt indgangspartiet til Sønderborg Sygehus i sin bil.

Ifølge vagtchefen slap bilisten fra uheldet med skrammer og fik udtaget en en blodprøve, så det kan klarlægges om det var alkohol, narko eller sygdom, der var årsag til bilens dramatiske møde med sygehusets indgangsparti.

Ifølge ansatte på sygehuset skal den psykisk syge mand have sagt, at han gjorde det, for "han er sur på systemet".

Dørpartiet blev fredag dækket med træplader. Det skønnes, at der er sket skader for en halv million kroner.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu