Psykisk syge hjemløse misbrugere får andre botilbud

Flydedokken i Fredericia bruges primært som overnatningssted for hjemløse psykisk syge. Nu omlægges stedet til længerevarende botilbud for brugerne.

På Flydedokken i Fredericia er der lige nu 13 pladser fordelt på to målgrupper  nemlig borgere, der har brug for forsorgshjælp, primært hjemløse, der har en sindslidelse såvel som et misbrug, og så sindslidende misbrugere, der har behov for et længerevarende tilbud.

Men da der gennem længere tid har været en stigende efterspørgsel på længerevarende botilbudspladser til sindslidende misbrugere, har regionen besluttet, at Flydedokken fremover kun skal tilbyde pladser til denne gruppe meget sårbare borgere.

Efter omlægningen vil der fortsat være 13 pladser på Flydedokken.

Regionen oplyser i en pressemeddelse at de snarest muligt hjælpe de hjemløse misbrugere videre til et andet forsorgshjem.

Desuden planlægger Region Syddanmark også med at finde en alternativ placering uden for Fredericia centrum, og tilstræber, at Flydedokken senest ved udgangen af 2016 kan flyttes til en bedre rammer.