TV der bevæger dig

Publikum skal bære Team Esbjerg i finalen

Team Esbjerg håber på, at publikum kan bære holdet frem til DM-finalen.

Vind med fem mål og scor flere end 32 mål eller vind med seks mål. Det er kravet til Team Esbjerg lørdag eftermiddag mod Team Tvis Holstebro.

Omkring kl. 18,30 i aften ved Team Esbjergs spillere, om de har bragt sig i den anden DM-finale i klubbens historie, eller om Team Tvis Holstebro i de sidste minutter af det første semifinaleopgør oparbejdede et afgørende forspring med sejren på 32-27.

- Nu er det os, der har hjemmebane og en fyldt hal i ryggen, og det er fuld fart frem. Men det er samtidig vigtigt at holde fast i strategien og holde hovedet koldt mod et Team Tvis-hold, der er godt spillende, siger Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen til klubbens hjemmeside.

 -  De tilskuere, der kommer for at bakke os op, skal bare vide, at det bliver med deres hjælp, hvis vi klarer os. De skal med fair midler lægge pres på modstanderne i alle situationer, hvor der kan være tvivl, og de må gerne lægge 20 procent til deres opbakning, akkurat som spillerne skal løfte sig 20 procent på banen, siger Lars Frederiksen.

Der er kampstart i Blue Water Dokken kl. 17,10 - og kampen kan ses på TV 2 SPORT.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden