TV der bevæger dig

Røveri: Guldsmed blev truet og bagbundet i eget hjem

02:18

Foto: Google Maps Foto: Google Maps

1 af 2

En guldsmed og hans kone blev overfaldet i deres eget soveværelse. Herefter tvang gerningsmændene dem til at åbne guldsmedeforretningen.

En guldsmed og hans hustru blev brutalt vækket tidligt mandag morgen på Bispegade 9 i Haderslev. Kort før klokken fem blev de overfaldet af to mænd, der trængte ind i deres soveværelse.

Hustruen fik et knytnæveslag i ansigtet, og med en pistol truede gerningsmændene ægteparret til at gå ned i butikken under parrets lejlighed. Her fik gerningsmændene udleveret smykker og kontanter. Det oplyser Haderslev Lokalpoliti til TV SYD.

Gerningsmændene bandt ægteparret i butikken og stak af. Det er endnu ukendt, hvor store værdier, gerningsmændene fik med sig.

- Gerningsmændene talte gebrokkent tysk og engelsk og er formentlig østeuropæere, siger leder af lokalpolitiet i Haderslev, Knud Kirsten, til TV SYD.

Politiet er lige nu i gang med afhøringer. Lokalpolitiet vil gerne høre fra alle, der har bemærket noget, der måske kan have forbindelse til røveriet eller som har været i Bispegade i Haderslev tidligt i morges. Ring 114.

 

Sådan ser gerningsmændene ud:

1. Gerningsmand:
  • Ca. 30-35 år
  • Ca. 180 ? 185 cm høj og almindelig af bygning
  • Ca. 5 mm. lange skægstubbe
  • Mørkebrune øjne
  • Iført mørkt/sort joggingtøj, mørke kraftige kondisko
  • Medbragte en mindre pistol
2. Gerningsmand:
  • Ca. 180-185 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Iført gråt joggingtøj med hætte (sport ? trykt i hvidt på siden af hætten) samt mørke kondisko.
  • Bevæbnet med hobbykniv.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden